Bro over Nørreå ved Fladbro (Stevnstrup-Randers) - med foto (Billedegætterier)
Hvis man kigger på Fladbro Kros website, finder man nedenstående historier. Kroen der flyttes på ruller, har jeg ikke hørt før. Gad vide, om det passer ?
1859
Den sidste halvdel af 1850’erne var gode år for Fladbro Kro. Videreførelsen af jernbanen fra Langå til Randers bragte mange gæster, engelske ingeniører og masser af arbejdsfolk, der byggede jernbanedæmning og bro i de våde enge øst for kroen.
Mogens Michelsen besluttede sig derfor for at bygge en helt ny krobygning på vestsiden af landevejen. Den gamle kro, som indtil da havde stået mellem staldlængerne på østsiden af vejen, blev med hjælp fra jernbaneingeniørerne sat på afrundede træstammer og derefter rullet til Stevnstrup, hvor krobygningen den dag i dag anvendes som beboelse.
1885
Maren Christensdatter vælger at sælge Fladbro Kro, der nu har været drevet af familien i 124 år. Køberen er den kun 25-årige Thorvald Cornelius Janson, der kunne glæde sig over, at Fladbro Kro efterhånden var ved at udvikle sig til et eftertragtet traktørsted for de mange borgere i Randers. Herfra kunne man både tage toget eller selv sejle op af åen på en søndagstur.