Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvordan vender billedet..... (Billedegætterier)

af Ole Stuhr Hansen, 22/6 2011, 08:29 (4906 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I "Tog i tiden 2010", Årsskrift for DANMARKS JERNBANEMUSEUM, er der på side 7 nederst et billede med titlen "Trevognslyntog under prøvekørsel ved Randers i foråret 1935".

Jeg "kan ikke få billedet til at vende rigtigt". Hvor præcist er billedet taget?

Årsagen til, at du "ikke kan få billedet til at vende rigtigt" kan måske være, at dobbeltsporet mod Langå endnu ikke er anlagt og derfor ikke med på billedet.

Som det fremgår af billedteksten i årsskriftet er billedet taget i 1935, men ifølge de kilder, jeg umiddelbart har kunnet opstøve, blev dobbeltsporet (som ses på billedet i svaret fra Ole M. Nielsen) og den nye bro over Gudenåen syd for stationen først taget i brug i 1936.

Indtil da kørte tog fra Langå langs Gudenåens vestlige bred og ind på Randers station fra nordvest. De kom altså ind i samme ende af stationen som tog fra Aalborg. Alle nord-sydgående tog skulle altså "rembroussere" - indtil den nye bro gjorde gennemkørsel mulig.

Mvh. Ole


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak