Da det tyskdesignede lyntog MA begyndte at rulle på det danske skinnenet i begyndelsen af 1960erne, var det nærmest futuristisk. I 1990 var det blot et bumletog. (Fotos fra bogen)

Anmeldelse. De fleste danske togrejsende husker sølvpilen, der startede som et lyntog og endte som et bumletog. Der findes en flot bog om dette stykke danske historie.

I 2010 var det 75 år siden, at den første Lillebæltsbro blev åbnet. Samme år – i 1935 - fik Danmark sit første lyntog.
I 2010 udkom også en bog om et af Danmarks - efter manges mening - smukkeste lyntog gennem tiden. Officielt hed lokomotivet MA - en forkortelse for motortog A. DSB kaldte selv lyntoget for Sølvpilen efter den særlige sølvfarve, som togsættene havde i de sidste år på det danske skinnenet. I folkemunde blev toget kaldt for »Stanniolekspressen«, indtil det blev udrangeret i starten af 1990erne.

»Sølvpil« hedder en ny fotobog af Jon Nordstrøm, der i midten af 1980erne blev hyret af statsbanerne til at fotografere det nyrenoverede tog. Dengang skulle de nymalede og tidligere røde MA-tog relanceres, som var det et nyt SAS-fly.
Jon Nordstrøm og Per Johansen kørte det meste af Danmark tyndt for at fotografere det ny tog, som de hurtigt blev så fascinerede af, at de fotograferede meget mere end det, de var hyret til.
De har fulgt toget i det danske landskab, når det tog sig smukkest ud i modlyset fra den nedadgående sol, når det nåede til Struer en sen aften eller på værkstedet og klargøringscentralen i København. Og taget turen til togets sidste dage som nedbrudte vognkasser, der fungerede som omklædningsrum for et fodboldhold i Polen. Jon Nordstrøm og Per Johansen fortsatte nemlig med løbende at fotografere Sølvpilen - også efter, at det uden den store succes blev solgt til en polsk privatbane.
Togene blev i 1992 overdraget som en såkaldt »folkegave« fra Danmark til Polen af daværende trafikminister Kaj Ikast og DSBs generaldirektør Peter Langager.

Bogen »Sølvpil« er ikke kun en bog for tognørder, så langtfra godt nok er det en »togbog«, men ikke kun for læsere, der er teknisk interesseret, snarere for æsteter og læsere, der er interesseret i et stykke dansk kulturhistorie.
På fotografierne ser vi også alt det uden om sølvtogene, byerne, passagererne, personalet, banegårdene, det typiske danske landskab. Bogen er dermed også en samtidsskildring af de mennesker, der brugte toget, hvad enten de bar statsbaneuniform a la 80erne, eller de bare sov i toget indtil næste station.

»Sølvpilen« var Danmarks lyntog fra 1963 til 1990, først levede det op til navnet, til sidst var det et bumletog, der blev afløst af IC3-togene med de store gummilæber i begge ender. Toget var tysk designet og lignede med forfatternes egne ord »en blanding af et luftskib og en gammel flyvemaskine«.
Jon Nordstrøms bog er først og fremmest en fotobog, der har et enkelt og skarpt tilrettelagt layout af grafikeren Signe Ravn. Teksterne er skrevet af Henrik Lund-Larsen, der er industriel designer og har kendskab til Sølvpilens form frem for togets tekniske data. Han fortæller i bogen om, hvordan toget fik sit flotte design.
Bogen kan købes på Jernbanemuseet i Odense og bestilles i boghandlen.

Jon Nordstrøm: Sølvpil. 296 sider, 485 kroner (Nordstromsforlag).