SERVICE - eller DSBs mangel på samme (Generelt)
Problemet er vist nærmere, at DSB har brugt pengene forkert (disponeret og regnet forkert) og derfor tabt her og der. Indskrænkninger og fyringer skyldes alene dårlig ledelse, hvor nogle fra toppen er fjernet fra selskabet, mens andre er der endnu. At man ud over det, er havnet i en ren farce (eller skal vi sige skandale) med IC4 og IC2-togene, gør det ikke bedre.
DSB modtager betaling for at drive jernbanetrafik. Spørgsmålet er så, hvad der helt præcist står i kontrakten, men det er der nok nogen, der ser nærmere på, når en del af servicen og kvaliteten forsvinder - og måske antallet af tog.
Tiden med at udvide i udlandet og Aarhus-området er vist forbi. Sådanne eventyr skulle man have holdt sig langt væk fra, men mon ikke Transportministeriet - og politikerne - er ved at indse, at der skal holdes et vågent øje med DSB og hvad man får for de penge, staten betaler?
I virkeligheden er dit indlæg ramt meget præcist. Der er ikke nok tog og man satser på dem som ikke kan køre, fordi man stadig følger op på en fejlinvestering. Ved at fortsætte tvinger man sig selv til at udhule alternativerne. Det samme gælder vel billetsalg og rejsekortet. Udlandseventyret var blot med til at udhule økonomien, da bjerget af afskrivninger i denne del af den samlede virksomhed ikke kunne skubbes foran i det uendelige.