Apropos P (Generelt)
Go´aften Per m. fl.
A pro pos P-maskinen og start:
Med kompoundsystemet kunne man anvende alle fire cylindre med højtryksdamp ved f.eks. igangsætning med store tog. Det blev normalt kaldt at sætte receiveren på ved brug af Igangsætningsventilen. Lokomotivet havde dog en stor tildens at ”spille med hjulene” når man satte receiveren på. Gjorde den det, lukkede man af, sandede og åbnede for regulatoren igen til man kunne mærke, at lokomotivet ”tog fat”. Efter et par hjulomgange med receiveren på, lukkedes for denne og dampmaskinen virkede nu som en almindelig kompound. Styringen blev langsomt trukket op og lokomotivet accelererede selv i fart. Man kunne ikke tvinge det op i hastighed.
Anvendelse af receiveren medførte jo et større forbrug af damp ligesom det sled unødigt på lavtrykscylinderne. Ved påsat receiver kunne lokomotivet højst opnå en hastighed af 45 km/t.
Håber det gav dig svar på spørgsmålet om "spille med hjulene".
P I nr. 917 medvirkede den 6. juli 1966 i scenerne i filmen "Farvel til dampen", hvor det fremførte tog 259 til Kalundborg med oprangeringen Mask-Eco-CP-CP-CP.
--
Steffen Dresler