Et forslag til fremtidens materiel i Danmark (Generelt)
Hvem skal betale? DSB er vist løbet tør for midler .....
Uanset om IC4 kommer eller ej så skal DSB snart købe nyt material, både pga. flere passagerer og for udskiftning.
Hvis du bare gav DSB 10 milliarder, ville de formå at formøble dem på en måde så ingen opdager at de penge nogensinde har været der. Måske vil man endda være i stand til at udvikle en løsning der er dårligere end den vi har i dag.
Vi ved jo ikke engang om DSB stadig venter på at IC4 kommer i drift, eller hvad fremtidsplanen er. Ingen i etaten tør at nævne behovet for en efterfølger af MR, IC3 og IC4. Inden en sådan efterfølger er sat i drift - hvis den ikke får samme skæbne som IC4, vil MR togene være totalt udtjente.
Desværre har alle DSB's skræddersyede løsninger haft en meget uheldig start. De IC3 tog som mange jernbanenørder ser som løsningen på alt, var et kæmpeflop i starten, og jagede mange rejsende væk fra banen. IR4 kunne jo heller ikke køre i starten.
Jeg tror det er på tide at andre får muligheden. DSB har haft alle de chancer de kunne ønske sig. En fadæse som IC4 var for længst blevet løst i en privat virksomhed, hvor man ikke lige kan sende regningen til skatteyderne.
Udskriv de strækninger som DSB ikke længere magter at betjene med tidssvarende materiel i licitation. Det vil lægge et så stort pres på DSB at man kan blive nødt til at nedprioritere "servicekoncepter" og "designprogrammmer" til for del for at få noget der faktisk kan transportere passagerer.
Jeg mener ikke at DSB er uden skyld i at vores jernbanenet er blevet så specialdesignet at det er umuligt at få færdigkøbt materiel der kan bruges her. De har efter min opfattelse ledt udviklingen den vej, vel vidende at tendensen ville gå mod udlicitering og mere internationalt. Det kan man jo så forsøge at beskytte sig mod ved at gemme sig bag diverse skræddersyede tekniske specialløsninger. Hvorved man uventet er kommet i den situation at man heller ikke selv kan få materiel.
Lad blot DSB mærke kniven på struben. Enten retter de ind og tænker væk fra monopoltiden, eller også forsvinder de fra markedet. Ingen af delene vil skade den offentlige trafik.