Et forslag til IC4 (Generelt)
Hej Brian Berinholdt !
Som daglig pendler på strækningen Nykøbing Falster – Høje Taastrup (Albertslund) og retur, bliver jeg nødt til at kommenterer dit seneste indlæg.
Jeg tager næsten altid afgang 4208 fra Nykøbing Falster kl. 06:38 Toget består af 3 sæt IC3 – dvs. i alt 432 siddepladser. Fra Næstved St. er der ALTID folk som må stå op, til stor vrede fra pendlerne fra Næstved.
Ved 2 sæt sammenkoblet IC4 – som der er store problemer med – vil der være 408 siddepladser. Altså mindre end de 3 sammenkoblede IC3 tog, hvor folk fra Næstved må stå op. Altså er 3 sammenkoblede IC4 stammer det bedste valg - men det kan ikke lade sig gøre pt.
Når jeg skal hjem fra arbejde – er det typisk med afgang 2245 fra Høje Taastrup kl. 16:26 Toget består normalt af ME-Diesel loko + 6 DD-vogne – dvs. i alt 675 siddepladser. Der er der normalt plads til at alle kan sidde ned. De dage der kun er 5 DD-vogne på (typisk fredag) – kan man sjældent få en siddeplads fra Høje Taastrup. Der må man sidde ned på gulvet eller stå op i mellemgangene.
For at dække denne afgang – kræves der så 3 eller 4 sammenkoblede IC4 togstammer.
Mit umiddelbare gæt er, at du ikke at daglige pendler på Sydsjælland, Lolland eller Falster - og ikke kender til vores frustrationer over manglende siddepladser !
Jeg vil 1000 gange hellere have en siddeplads i en af de gamle røde/blå BN vogne (som nu er ophugget) - end at stå op i et sprit-nyt IC4 tog !
Mvh Brian Maar Pedersen - Nordøst Falster - daglig pendler fra Nykøbing Falster til Høje Taastrup (Albertslund St.) - og retur