Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Højtalerudkald. Mere og mere forenklede? (Generelt)

af Poul Andersen @, 27/9 2011, 12:22 (4807 dage siden) @ jiko

Som lokomotivfører til hverdag, oplever jeg faktisk hver eneste dag at folk ikke hører efter eller læser på skilte skærme m.m. man vader bare ind i et tog, uden lige at kontrollere om det nu er det rigtige tog man er kommet ind i. Hver dag deler IC-togene sig i vejle, og selv om der bliver kaldt ud 2 gange, og der er elektronisk skilte der viser hvilken vogn og hvor togdelen kører hen. Gang på gang kommer togfører ud og siger nu har vi igen nogle der skulle til Horsens, Skanderborg m.m.

Så folk er sgu nogle gange selv ude om det, det er især unge mennesker der er de værste de sidder i en helt anden verden når de kører tog, bl.a. med ørelyttebøffer på eller spiller computer, ikke fordi der er noget forkert i det. Men man kunne vel også for sin egen skyld lige være helt sikker på om det er det rigtige tog man sidder i.

Forrige fredag skulle jeg kører IC-tog fra Struer til Thisted, der stod på skærmen at toget kører 15.14 til Thisted fra spor 5, der blev kaldt ud på perronen, togføren stod ved den ene dør. Alligevel havde vi 4 unge piger med til Humlum (første station efter Struer) de skulle have været med toget til Fredericia. De stod så af i Humlum og måtte tage et ARRIVA-tog tilbage til struer. Ganske vist stod der også på skærmen at RE-toget til Fredericia kørte fra spor 5 kl. 15.19. det er igen et eksempel på at folk ikke læser eller lytter efter hvad der bliver sagt.

Har også prøvet at holde bl.a. i Vejle med MR-tog, her har man destinationsskilt i sideruden ude i førerrummet, selv om der er skrevet Struer. Kommer folk og spørger om det er toget til Århus, Esbjerg ja sågar til Fredericia selv om Fredericia ligger den anden vej. Men det måske folks geografi det somme tider også er galt med....

På Esbjerg st. er for kort tid siden opsat nye infoskærme ved hvert enkelt spor, men også skærme der viser samtlige afgange og ankomster. Uanset at informationen nu ikke kan gøres bedre, er det som om folk ikke ser på skærmene, men hellere vil spørge personalet. - Måske en form for usikkerhed !.
Helt gal er det dog med de unge menneskers geografi. I sidste uge holdt et ARRIVA tog tydelig beskiltet SKJERN. Tre unge mennesker spørger undertegnede om dette tog kører forbi Kolding !!!. Det siger hvis ikke så lidt om nogle manglende skolekundskaber.

Mvh. Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak