Et sandsynligt, indsnævret felt kunne bestå af af:

Magnus Heunicke (S)
Anne Baastrup (SF)
Johs. Poulsen (R)

der op til valget var resp. partiers trafikordførere.

Meeeen, meget kan jo ske, når de begynder at handle .....

M.v.h.
Niels

Hvis man skal pege på noget særligt, så er R-S-SF jo karakteriseret ved et budgetparti (R) og et udgiftsparti (SF). SF er jo i den grad fokuseret på at ændre på udgiftssiden, og måske et lille økologisk præg på trafikpolitikken kunne være en gulerod. R vil formentlig gå benhårdt efter nogle af de økonomiske ministerier, men spillet er lidt slået i stykker af SF's tilbagegang, der medfører at Villy som Udenrigsminister er mindre sandsynlig, menmindre det ikke er en (uskreven) regel at den skal gå til næststørste parti i en koalition. Og såfremt R overhovedet kommer til at indgå i en kommende S-SF-regering.

Det mest interessante er nok at se hvor mange km motorvej en rød regering alligevel kommer til at bygge, da det jo ikke just stemmer overens med deres ønsker om at mindske biltrafikken. Betalingsringen kan også komme i spil, når alle de praktiske problemer kommer for dagen, trods den proncipielle jubel fra alle tre partier.

S-SF vil utvivlsomt være godt for elektrificeringen, men om de tør aflive IC4 er jeg stadig i tvivl om.

Men et er valgkamp - et andet er taburetklæberi. Det vigtigste bliver nu endelig at erobre ministerbilerne og navigere taktisk med henblik på at vinde næste valg. Og så er den endnu ikke fedtskatsbelagte valgflæsk fra denne valgkamp hurtigt glemt.