Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektriske togviserskilte (Generelt)

af Hans-Henrik Landsvig, Buddinge, 29/8 2011, 20:30 (4835 dage siden) @ Henrik Hansen

Igen tusind tak.

Jeg er vildt imponeret over al den ekspertise, der findes her – også vedrørende et så specielt hjørne af jernbanehistorien som netop dette…

a- og b-knappen undrer mig dog stadig.

Betjeningskassen på Holger Sørensens billede må efter mit bedste skøn have hørt til spor 3 i Lyngby – billedet fra Valby indikerer, at der var en sådan kasse for hvert spor, hvilket jo også er logisk. Hullet i siden på den antyder, at den har været bygget sammen med en anden tilsvarende – formentlig for spor 2. Jeg er sikker på, at der ikke var sådanne skilte ved spor 1. Herfra kørte alle tog kun til Holte i mange herrens år.

Der kan så meget vel have været to skiltekasser ved spor 3 – gid jeg havde taget en masse fotos dengang…

Men jeg ser absolut ingen grund til, at disse to skilte skulle have kunnet vise noget forskelligt. Henrik Hansens diagram (som vel er en standarddiagram) åbner jo heller ikke den slags muligheder.

At Holgers kasse også skulle have kunnet styre skilte ved spor 2, anser jeg for usandsynligt. Dels ville der have stået Sp.2 og Sp.3 på knapperne, dels kunne (og kan) man også køre mod nord fra spor 2, så rullerne i kasserne må have været forskellige.

Har nogen et godt bud?????

Eller er forklaringen blot den simple, at datidens teknik var så følsom, at der kunne være behov for at koble et fejlbehæftet skilt ud, indtil en mekaniker nåede frem?

Med særdeles venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
DSB MX1034Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak