Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektriske togviserskilte (Generelt)

af Flemming Jakielski, Rødovre, 28/8 2011, 20:02 (4836 dage siden) @ Hans-Henrik Landsvig

[image]


Har nogen af jer detaljer om betjeningen – findes der måske ligefrem en brugsanvisning bevaret et sted??

Med venlig hilsen
Hans-Henrik Landsvig

For så vidt angår flap skiltene på S-banen, så blev de på de ubetjente stationer styret af tognummeret i hvad vi kaldte datamaten. Derfor røbede teksten " se togets ruteskilt", at datamaten var nede. Det var en nødtekst, der kunne kobles særskilt ind. På betjente stationer, f.eks Ballerup skulle skiltene stilles manuelt for hvert tog. Der indtastedes spornummer og en kode for hhv øverste og nederste linie. På Hovedbanegården kørte skiltene i sin egen automatik, men kunne også køres manuelt, hvilket ofte blev brugt i indøvelsessituationer.

At vi så nogen gange kombinerede nogen anderledes koder er noget andet.
Teksten kunne så være: "Se togets passagerer" eller "bestilt uregelmæssig" eller "medtager ikke særtog". Det var vist mest for spøg og skæmt.

Venlig hilsen

Flemming J


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak