El nord for Fredericia (Generelt)
Kort fortalt så kommer der først el til Aarhus i 2027 af følgende årsager:
- Aarhus H skal ombygges og sporene skal sænkes under Bruuns Bro for at få plads til køreledningerne
- Der skal først nye signaler på Fredericia-Aarhus, da de nuværende ikke kan tåle elektrificering
- IC4 vedligeholdes i Aarhus og kan ikke køre på de nye signaler, så de skal udfases før der kan tændes for strømmen.
- IC4 kan først udfases når der er leveret nok Alstom Coradia Stream togsæt. Leveringen begynder efter planen i slutningen af 2024.Frem til elektrificeringen vil Aarhus-Hamburg togene nok stadig køre med IC3, eller måske skal man skifte til København-Hamburg togene i Kolding.
IC3 skal udfases i slutningen af 2020'erne og de ældste vil da have haft en levetid på knap 40 år. Der er lang tid, men ikke mere end ME og MR.
Det undrer mig om togene stadig skal køre ind og ud fra Aarhus H, fx togene fra til og fra Aalborg skal togene køre samme vej ind og ud begge veje. Kommer det også til at være tilfældet i fremtiden eller kommer der evt. nye spor osv?