El nord for Fredericia (Generelt)
Hvorfor kommer der først el til Aarhus i 2027 hvis jeg altså har forstået rigtigt?
Det er også meningen at Talgo vognene kommer i 2025 som skal køre mellem hhv. København H, Aarhus - Hamborg Hbf som skal trækkes af Vectron, hvordan kan det så lade sig gøre hvis der først kommer el til Aarhus i 2027? Skal man så tage IC3 til Fredericia også EB + Talgo Videre mod Hamborg?
Så det minder lidt om det nye fra K22 hvor man hver anden time skal skifte tog i Fredericia fra IR4 til IC3/ IC4?
Det andet spørgsmål er så hvordan skal man køre nogle tog overhovedet mellem Aarhus og Aalborg hvis der ikke er El på hele strækningen når Diesel lokomotiverne bliver taget ud af drift? Skal IC3 så først pensioneres efter 45/50 års tjeneste??
Kort fortalt så kommer der først el til Aarhus i 2027 af følgende årsager:
- Aarhus H skal ombygges og sporene skal sænkes under Bruuns Bro for at få plads til køreledningerne
- Der skal først nye signaler på Fredericia-Aarhus, da de nuværende ikke kan tåle elektrificering
- IC4 vedligeholdes i Aarhus og kan ikke køre på de nye signaler, så de skal udfases før der kan tændes for strømmen.
- IC4 kan først udfases når der er leveret nok Alstom Coradia Stream togsæt. Leveringen begynder efter planen i slutningen af 2024.
Frem til elektrificeringen vil Aarhus-Hamburg togene nok stadig køre med IC3, eller måske skal man skifte til København-Hamburg togene i Kolding.
IC3 skal udfases i slutningen af 2020'erne og de ældste vil da have haft en levetid på knap 40 år. Der er lang tid, men ikke mere end ME og MR.
--
Mvh Anders