Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny bane Hovedgård-Hasselager (Generelt)

af Niels Bak, 14/11 2021, 16:54 (1108 dage siden) @ Poul Brandt

Regeringen står ved Togfonden. Men man har erkendt at man ikke kan starte anlæg før elektrificering og nyt signalsystem er på plads. Det gælder også Vejle Fjord forbindelsen... Det ligner at det først kommer i 2030'erne.


Det kan ikke være helt rigtigt. Banedanmark har alle projekterne med i den seneste anlægsplan, med mulig anlægsstart indenfor de næste par år. Måske kan de nye baner ikke tilsluttes før signalprogrammet er færdigt, men der er ikke noget i vejen for at starte anlæg nu. Det tager jo op mod 10 år at anlægge en ny strækning.


Jeg har tjekket Banedanmarks anlægsplan for 1. halvår 2021. Hovedgård-Hasselager og Vejle Fjord nævnes ikke. Kun banen på Vestfyn er med, da det projekt er sat igang. Anlægsstatus for 1. halvår 2021 fra transportministreret, som kommet samtidig med anlægsplanen, nævner de 2 projekter på listen af projekter, hvor VVM er klar... Men de 2 dokumenter har ikke fået indarbejdet hvad der er besluttet i Infrastrukturplan 2035 - det kommer først næste udgave, som kommer omkring nytår. Derudover har man koordineret projekterne, så man får en jævn fordelingen af dem i forligsperioden til 2035... For der er aftag penge til de 2 projekter.

Tidspunktet med 2030'erne er en udtalelse fra Henning Hyllested til et media, som jeg har prøvet at kigge efter igen... Men der er desværre ikke nogle opdateret dokumenter pt. omkring togfonden...


Af Banedanmarks anlægsplan for 2. halvår 2020 fremgår at:
Ny bane på tværs af Vejle Fjord kan have anlægsstart ultimo 2021.
Ny bane Hovedgård-Hasselager kan have have anlægsstart ultimo 2022.

Min pointe er at signalsystemet og elektrificeringen således ikke kan være årsag til at man ikke starter anlæg nu.
Henning Hyllested har måske refereret til at det ikke kan være færdig før i 2030'erne.

[image]

Tidspunkterne i den første kolonne er altså ikke anlægsstart. Det er det seneste tidspunkt for en endelig politisk beslutning, hvis banen/projektet skal være færdig til den tid, der står i kolonne to.

Så det der står er ikke at man kan sætte spaden i jorden til Hovedgaard-Hasselager ved udgangen af næste år. Det der står, er at politikerne skal nosse sig sammen til at tage en beslutning og finde nogle penge (det sidste er vist klappet af med den seneste omgang trafikforlig) inden udgangen af næste år, hvis ellers banen skal kunne stå færdig til det tidligtst mulige ibrugtagningstidspunkt til K31. Efter beslutningen kommer projektering, licitationer, ekspropriationer, opbygning af projektorganisation og alt det andet der skal til inden anlægget kan gå i gang.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak