Togjournalen lukket, føj for en årsag! (Generelt)
Hej.
Du har fuldstændig ret i dine betragtninger --og dette er også tidligere anført af andre. Netop derfor skrev jeg, at navnet (et rigtigt, fysisk dækkende, "vidnefast" navn (ikke bare et navn opfundet til lejligheden)) i det mindste burde være redaktionen bekendt.
Således er det utrolig mange andre steder, hvor alle kan tale og udtrykke sig offentligt, f. eks. DR, som jeg er orienteret. Formentlig også mange dagblade m.v.
Måske går vi glip af noget, men vi bliver også fri for meget andet.
Alternativt kan man lade være med at "lukke op", som de vist også siger i DR.
Det bliver nok resultatet.
Erik V. Pedersen.
www.evp.dk
1) man er aldrig rigtig anonym på nettet - du efterlader dig et elektronisk spor. Og hvis du sidder derhjemme og spyr galde og trusler ud under pseudonym kan IP-adressen selvfølgelig afsløre dig alligevel. Selvfølgelig kan der sløres, men det er ikke så ligetil, hvis man vil være sikker på ikke at kunne blive afsløret.2) vi er nogle som har behov for at skille interesse (her) og professionelt liv ad, deraf brugernavne. Ellers bliver diskussionen her og på mange andre fora en meget tynd kop te. Søgefunktioner gør det faktisk meget relevant at skrive med alias, da ytringer (fx her, fredelige og interessebaserede forstås) ellers vil skygge for ens professionelle virke. Det bør brugere af dette forum, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet have fuld forståelse for.
Det er nu ellers ganske muligt at skrive på nettet, uden at der efterlades en brugbar IP adresse. Det kræver blot at man benytter sig af et netværk, der skuler IP adressen. The Onion Router og FreeNet falder mig lige umiddelbart ind. Ulempen er at man så også stiller sin egen IP adresse til rådighed for resten af verdenen, med de konsekvenser det nu har. Dermed er man med til at sprede alskens uhumskheder, ganske uden at være vidende derom. Jeg tror bare jeg springer over.
Jeg forstår godt problemet med at skille det professionelle liv, med det private. Det er noget hø, at man ikke kan få lov til at mene hvad man vil og gøre hvad man vil, når man har fri. Men derfor kan det jo godt være muligt at _redaktionen_ kender dit rigtige navn. Så kan du skrive under alias, så google ikke smider toglinks over det hele, når vi søger på dit rigtige navn.
Min email adresse er også 'skjult' på mange fora. Det betyder ikke at brugerne ikke kan sende mig beskeder via mail, de kan bare ikke se mailen. Men webmaster kan stadig se alt, det kan man ikke ændre på.
--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK