Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togjournalen lukket, føj for en årsag! (Generelt)

af Steff, 30/5 2011, 19:57 (4927 dage siden)

En jernbanehistorisk hjemmeside er lukket, føj for en årsag!!

Godaften!

Ind til fort kort tid siden kunne jeg og alle andre jernbanehistorisk interesserede – og selvfølgelig også andre – gå ind på hjemmesiden ”Togjournalen” og læse. Det var ikke en side med animationer, tegninger eller andet for at ”lokke folk til” (overhovedet ingen hentydning til denne og ”søstersiden”), men en ”kold” historisk hjemmeside, hvor der enten var direkte afskrifter fra jernbanernes kopibøger, bl.a. De Jysk-Fynske statsbaners maskinafdeling, eller ”genoptryk” af artikler af ældre dato. Der var altså ikke tale om en hjemmeside med en dialog, bearbejdning af kildematerialet, konklusioner mv., men udelukkende originalmaterialet. Det var så brugerne, der eventuelt kunne konkludere, hvis kildematerialet blev anvendt jernbanehistorisk eller blot læse og blive lidt klogere. Dog ”tillod” ejeren af hjemmesiden sig at anmelde diverse nye jernbanebøger. Og dette blev gjort med respekt over for bogens skrevne informationer og ikke en anmeldelse af, hvad anmelderen nu syntes bogen skulle have bragt og formuleret samt henvisninger til kildematerialer ikke anvendt i bogen.
Nu er siden lukket og hvorfor nu det?
Da jeg ikke kunne komme på hjemmesiden gennem længere tid, tillod jeg mig at kontakte ejeren. Og her fik jeg at vide hvorfor og at ejeren ikke selv ville gøre noget videre. Han er nemlig et rigtigt pænt menneske. Det er jeg ikke, da jeg mener, at årsagen til lukningen skal frem og at ”årsagerne til lukningen” fratager mig en mulighed.
Strengt taget kan lukningen opdeles i tre områder, nemlig: Tid, anonyme henvendelser og lov om oprethed.
Den manglende tid var ikke et kardinalspørgsmål. Det meste af tidsforbruget lå i at besøge diverse arkiver, biblioteker, museer mv. landet rundt, for at få fat i kildematerialet. Derefter blev tingene scannet/renskrevet og udlagt på en server, der så automatisk lagde en side ud pr. dag. Meget af kildematerialet var faktisk en ”biting” i.f.m. med anden arkivsøgning.
De anonyme – findes også her på siden, hvor nogle bl.a. under dække af interesse beder om information hos brugerne, for så at anvende disse for egen vindings skyld eller forsøge at stoppe ”konkurrenter” – påstod, at mange af de udlagte informationer var bearbejdede og dermed ikke gengav det historiske korrekt. Ligeledes blev det påstået, at mange af informationerne var opdigtede, altså sagt på en pæn måde, var løgne eller sandheden omgået.
Det sidste var de ”retfærdiges harme”(Besserweisser) over anvendelsen af fotografier, bl.a. Frichs fabriksbilleder, som man mente – igen anonymt – hjemmesideudgiveren ikke havde tilladelse til at bruge.
Tja, resultatet var altså, at hjemmesideudgiveren følte, at der var mere ballade, falske beskyldninger og ærgrelser end glæde, hvorfor han besluttede at lukke ned.
M.h.t. de anonyme beskyldninger, kan vi ikke gøre noget ved dette. Men ord som dumhed, kujonagtigt, fejt falder en let for.
Ophavsret, bl.a. anvendelsen af Frichs foto. Skal bare gøre opmærksomt på ”Lov om ophavsret” § 91 stk. 5 om anvendelsen af fotografiske billeder optaget før 1. januar 1970. Emnet har endda været genstand for en del skriverier her på siden!
Min konklusion må derfor være, at en god jernbanehistorisk hjemmeside er blevet lukket på grund af anonyme personer optræden, ligesom nogle åbenbart heller ikke er istand til at forstå en simpel lovtekst.
Hvorfor jeg har skrevet dette. Ganske simpelt fordi jeg er ked af at ”Togjournalen” er lukket og har frataget mig en mulighed samt ikke mindst årsagerne. Og til sidstnævnte tror jeg heldigvis at 99, 9 % af læserne på disse sider forstår.
Mere er der vel ikke at tilføje til denne sag herfra,

Mvh.
Steff

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MO1834ContecRail

Jernbanebøger

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980

Uniformer ved danske jernbaneselskaber fra 1847 til 1980. Pris 280 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak