Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Høring om lokalbanernes fremtidige drift og vedligeholdelse (Trafikpolitik)

af andersj, Aalborg, 27/2 2021, 11:55 (1363 dage siden) @ Pip Hans

Er der nogen som ved hvordan Nordjyske Jernbaner har fået økonomien til at hænge sammen?
Ny krydsningsstation og udvidelse af Hirtshals med nye spor og sporskifter og begge steder med udbygning af sikringsanlæg og fjernstyringsanlæg

Langholm krydsningsstation og ombygning af Hirtshals station er finansieret af staten gennem Togfonden.dk projektet "Forbedring af gods-og passagerkapaciteten i Nordjylland".

Det blev afsat 114,5 mio. kr. til projektet, hvoraf 41,6 mio. kr. var tiltænkt anlæg på Nordjyske Jernbaners infrastruktur (Hirtshals-Hjørring, mens resten skulle/skal bruges på Banedanmarks infrastruktur (Hjørring-Aalborg) Nordjyske Jernbaner har dog kun brugt 30,2 mio. kr. og tilført de resterende 11,4 mio. kr. til Banedanmarks pulje.

Banedanmark har i dette projekt bl.a. forlænget krydsningssporet i Lindholm i 2020 og det er planlagt at krydsningssporet i Hjørring skal forlænges mod syd i 2024.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak