IC3, signalprogrammet og København-Ringsted (Jernbanen i dag)
Standsningsmønsteret på Sjælland kan selvfølgelig diskuteres. Det er klart, at der i dag er forbindelser, som virker dårligt eller henviser passagerer til intercitytogene i stedet for lyntogene. Og egentlig har jeg ikke nogen fast mening - eller viden nok - om, hvordan fordele og ulemper vejer op mod hinanden.
Det var egentlig bare bemærkningen om at det skyldes manglende konkurrence, som jeg synes var noget sludder, både på Sjælland og nordenfjords. Jeg er ikke sikker på, at konkurrence ville ændre så forfærdeligt meget i den ligning, om end det måske kunne få to selskaber til at vælge hver sin løsning for at dyrke hver sine fordele. Men det kunne lige så godt resultere i at begge selskaber gik entydigt efter de afgange og standsninger, som gav flest passagerer på den længste del af strækningen.