Resumérapporten og Nørrebro Station (Trafikpolitik)
BRT burde give busserne fordele a la sporvogne i eget tracé, men erfaringerne med linje 5C viser noget andet.
Nu er der heller ikke BRT på linje 5C's rute. Der er på en del af Nørrebrogade lavet det man kaldte en busvenlig udgave af vejen. Det bestod så vidt jeg husker kun i, at man forbød gennemkørsel for bilister. Bilister med ærinde og varelevering er stadig tilladt.
Vi har ikke engang BRT i hovedstadsområdet - vi har en underlig dansk version kaldet "Den kvikke vej" eller +way, som bare er busbaner, der er flyttet ud i midten af vejbanen mellem Sortedams Sø og Sejrøgade og så lidt pænere stoppesteder. Lidt som det så ud ved Østerport, før man begyndte den kroniske ombygning i 2001. Dengang var der busbaner og busholdeplads midt på Oslo Plads.
Resten af det, der skal til for at kalde det BRT, som fx prioritering af bussen i lyskryds, har man ikke formået at få til at virke endnu. Man formåede heller ikke at lave busbanerne helt til Nørreport fordi bilisterne skulle have rigeligt med plads. Jeg mener heller ikke, jeg har set en billetautomat på stoppestederne.
Og endelig, så kører man stadig med de samme ukomfortable dieselbusser på strækningen, hvor man har været så genial på busbanerne, at lave afløbsristene i højre side, så bussen jævnligt bumper over dem.
Om det bliver en rigtig BRT man laver i Aalborg, eller bare endnu en dårlig dansk udgave, må andre kunne svare på.