Hybridlokomotiver (Trafikpolitik)
Der er meget stor forskel på at lave batteritogsæt, der skal trække 100-200 tons togvægt og så lokomotiver der skal trække op til 2.500 tons (og måske endda op gennem Grejsdalen). Batterilokomotiver til strækningskørsel bliver meget dyre, og efterspørges ikke i et "interessant" antal.
Når det er sagt, så kan man i dag få batteripakker med på sit TRAXX lokomotiv, der kan trække 2.000 tons på flad bane med 28 km/t og 1.200 ton med 60 km/t, og flere "medium" lokomotiver (1.000 Hk) kommer som fler-motor løsninger, hvor den ene motor ventes erstattet med et batteri på sigt.
Udfordringen med elektrificering vs batteridrift for godstog, er at omkostningen flytter fra "staten" til operatøren, og da jernbanegods i forvejen er meget dyrt, vil det formentlig betyde, at der ikke kommer det jernbanegods, der skal til, hvis man skal opnå klima- og trængselsmål.
Et hybridlokomotiv til strækningskørsel med både el og diesel (Stadlers EuroDual) koster omtrent det samme som en TRAXX ellert OG en TRAXX Multi Engine diesel tilsammen - eller tyve brugte MY lokomotiver....
Til gengæld kan man leje et el lokomotiv for ca 7.500 kr pr dag med fri km, så elektrificering vil give mere godstrafik. Primært fordi det meste af Europa netop anvender el-lokomotiver.
Driftomkostningen pr kørt km ved el-lok udgør ca 10% af omkostninger ved kørsel med diesellok...
/Lasse