Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Århus Letbane & økonomi (Trafikpolitik)

af Schienenwolf, Læsø, 9/9 2019, 09:20 (1904 dage siden) @ pjl

Du skrev: "Dit "kun" dækker over 35% af regionens indbyggere. Der har været større infrastruktur-projekter etableret, der gavler [gavner] væsentligt færre." De to sætninger skal ikke ses løsrevet fra en sammenhæng men er en sammenhæng, hvor nummer 2 sætning henviser til nummer 1. Hvis man har gavn af noget, så må det være fordi, at man bruger det. Du skrev ikke i nummer 1 sætning, at omkring 35% af Region Midtjyllands borgere bor i eller omkring Aarhus. Det er noget, som du først finder på i dit spørgsmål til mig. Du skrev i to sætninger, at 35 % har gavn af af Letbanen dvs. bruger den.


Gavn betyder fordel eller nytte for nogen eller noget; positiv indvirkning.

Jeg skrev (indirekte) at 35% af befolkningen har gavn af Letbanen, ikke at 35% benytter den (hvilket må siges at være et helt andet ord). Jeg skrev (direkte) at der, i Region Midtjylland, bliver etableret eksempelvis Motorvejsstrækninger, der er til gavn/er en fordel for/er til nytte for/har en positiv indvirkning på langt færre indbyggere i regionen.

Du er uenig i at Letbanen er til gavn for Aarhus?


Hvis man tager indirekte gavn med i sine betragtninger, kan man postulere og lyve om hvad som helst og altid få ret, fx om at Letbanen er "til gavn for Århus". Du skrev helt konkret, at Letbanen gavner 35 % af Region Midtjyllands indbyggere, så når du først nu hævder, at det du skrev søreme var "indirekte", så kan jeg ikke se det som andet end en gennemskuelig og ret dårlig undskyldning for at være blevet afsløret i at drive populisme på et meget lavt plan. Letbanen løfter ikke i videre udstrækning nogen transportopgave i Århus, som ikke tidligere blev løftet på anden vis af tog og bus. Så ja, jeg er ganske uenig i, at letbanen er til gavn for Århus; den er trafikalt set i meget stor udstrækning gammel vin på nye flasker betalt af Århus' skatteborgere. Havde letbanen været en succes, så havde det ikke været nødvendigt at hovsa-nedlægge 9 buslinjer for at få den til at løbe rundt økonomisk. De manglende penge havde politikerne kunnet hente hjem ved at opkræve et komforttillæg på letbanen, som man nu vil gøre det på metroen i København. Det ville kun være ret og rimeligt. Men næh nej; politikerne vil hellere genere en masse omegnsbeboerer ved at tage deres busbetjening fra dem, for at man kan opretholde den efterhånden mere og mere tyndslidt illusion om letbanen som et vellykket projekt til gavn for Århus.

--
Hilsen
S

Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak