Jeg tror nu ikke at vi er uenige, men du kan jo prøve at give den ene mere ret end den anden . Budskabet var blot det simple at man mellem revisioner/reparationer kunne spekulere over hvordan man kunne få køretøjerne bedre og mere nær den oplevelse man gerne vil formidle - i dette tilfælde formentlig HFHJ omkring 1958.

Ja men det gør vi faktisk også (vi er ikke helt så dumme her ovre i det mørke Jylland, som nogen går og tror ...) - og i dette tilfælde var konklusionen sidste år, at douglaspladerne havde gjort det så godt gennem 25 år, og at vi derfor godt kunne tage 25 år mere på den måde.

Sæderne i 1. kl. afdelingen trænger til en "overhaling", og her kan det sagtens være, at finder noget rødt plys til den ene kupe og noget rødt plastic til den anden. Det er slet ikke afgjort endnu.

Mht. pufferne er det lidt sværere; hullerne til boltene passer ikke, så hvis man skal skifte til cylinderpuffere, bliver pufferplanken svækket. Tidligere pufferskift med boring af nye huller var formentlig stærkt medvirkende til, at pufferplankerne var i så dårlig stand, at de måtte udskiftes i 80'erne.

Og så skal det vel være ok at diskutere kompromisser, for hvis man digter, må man vel også stå ved synderierne. Og det tror jeg også godt du ved

Det er jo også det, vi gør - vi har aldrig prøvet at skjule noget; se blot mit indlæg, hvor jeg netop forklarer, hvordan det hænger sammen med vægbeklædningen ...
Og så er der altså ikke tale om digt, men derimod bevidst kompromis
baseret på en helhedsbetragtning. Og den slags har 35 år i veterantogsbranchen lært mig nødvendigheden af

Omvendt sætter jeg grænsen, når man vil lave deciderede ændringer blot for at gøre resultatet "pænere" eller for at gøre det daglige arbejde "lettere" (en baneforening ville for nogle år siden hæve kedlen på et damplokotiv 15 cm. for lettere at kunne rense røgkammeret ...- men det er en helt anden historie).

Mvh
LH