Siemens skal levere nye el-lokomotiver til DSB (Generelt)
Mit kendskab til de sjællandske dobbeltdækkervogne, er at de "kun" kan køre 160 km/t.
Hvorfor så købe et lokomotiv, som kan køre 200 km/t?
Og hvorfor købe et lokomotiv, som kan køre i Tyskland og Sverige?Har DSB lige "puttet lidt ekstra i posen" - og hvad koster dette ekstra?
Merprisen mellem 160 km/t og 200 km/t er relativt beskeden. Desuden giver det DSB gode kort på hånden, når de en dag skal sælge deres Vectron, fordi der er flere købere til 200 km/t end til 160 km/t. Fx kører det svenske Snälltåget i Sverige lokomotivtrukne vogne med 200 km/t. Flerstrømslokomotiver må også antages at være i højere kurs på brugtmarkedet end etstrømslokomotiver. Desuden giver det DSB mulighed for at bruge togene fx til Tyskland, hvis det skulle vise sig formålstjenligt.
Skulle det vise sig muligt at udskifte de nuværende dobbeltdækkere til Sydbanen til 200 km/t, når Sydbanen er opgraderet til 200 km/t i ca. 2024, så skal man ikke ud og have nye lokomotiver igen, da Vectron så at sige er fremtidssikret.