Tak, jeg kender dem. Og der er ingen, tror jeg, der kritiserer det arbejde som er gjort med at strukturere museet, herunder retning. Det er nødvendigt. Men rammerne er vide for tolkning når det gælder udskillelse af museumsgenstande og når det gælder lokomotivsamlingen og den historiske bredde skal man være yderst opmærksom og gerne kritisk. Uanset hvad man i øvrigt kan mene er samlingen af damplokomotiver det bærende for museets etablering og det unikke og som fremdeles helt konkret formidler forvandlingen fra tilbagestående slagent landbrugsland i 1864 til et moderne bilisme-baseret industrisamfund. Man kan sammenligne med de spildte forsøg på vej-museer og lignende, som i mangel af fokus på køretøjer bliver en fuser. Man bliver nødt til at have spektakulære genstande i rotation for at holde gejsten hos publikum og her betyder lokomotiver og navnlig store lokomotiver noget.

Jeg ved at jeg er farvet. Jeg var primus motor på at Grønholtvognen (CB 1012 alias DJDS C 2) blev hentet til museet og jeg er da stolt over at jeg har stået for (en hel del) projekter der opnår kategorien "museumsgenstand". Men derfor nok også ser muligheder i "det umulige", samtidig med at jeg kender omkostninger og indsats. Og min erfaring er at formidling først virkelig fænger når men borer helt ned i detaljen, så man får en indlevelse i datiden og det kan restaureringsprojekter give.