Er et museums opgave at formidle den historie du kan huske du har oplevet, eller at formidle den som den reelt var?

Personligt så syntes jeg at et museums vigtigste opgave er at fortælle historien som den var, og selvom at jyder ikke har oplevet s-tog, så har s-togene nok transporteret flere passagerer end de fleste andre togtyper.

De høje F maskiner har faktisk også gjort tjeneste i Midtjylland og København! Selvom den mest spændende del af deres historie rigtig nok foregår i Sønderjylland i forbindelse med Genforeningen i 1920. Jernbanemuseets årsskrift har i øvrigt op et tidspunkt bragt en meget interessant artikel i forbindelse med genforeningen, hvor også det hyggelige digt "På Tondern Station" bringes. http://www.halvorbogh.dk/side9.html

Jernbanerne har faktisk en enorm betydning for vores fælles historie, og som regel en endnu større betydning end de fleste lige umiddelbart aner. Men for at kunne formidle dette og dermed skabe det store billede, er og bliver det nødvendigt at fokusere længere ud end "hvad folk kan huske at have oplevet". Og det syntes jeg heldigvis også at Jernbanemusset gør, også selvom jeg kan være uenig i en del af deres beslutninger.

Og som jeg har været inde på før, så syntes jeg at der er en enorm forskel på at opbevare materiel overladt til vind og vejr og på magasin såsom Marslev hallen. Og selvom at det er trist at se materiellet i Tønder, så syntes jeg ikke at det er rimeligt at en privatmand der har købt nogle lokomotiver skal have en negativ effekt på de mange seriøse veteranklubber rundt omkring.

Og om man kan lide det eller ej, så er det netop de håbløse dagdrømme der driver det store urværk rundt ude i klubberne. For uden drømme og visioner så sker der ingen udvikling.

Tilbage i 1961-1962 da Dansk Jernbane Klub ønskede at etablere en desideret veteranjernbane imellem Maribo og Bandholm, fandt mange det sandsynligvis urealistisk og måske ligefrem absurd. Dels grundet hele Aspektet i at drive en jernbane udelukkende med veterantogs materiel (Her ses lidt bort fra den smule gods transport der har været) og dels kom en del af materiellet mere eller mindre direkte fra driften på andre rigtige jernbaner.

Men ikke desto mindre har vi en rigtig perle ned på sydhavsøerne, og Dansk Jernbaneklub har idag ca. 2800 medlemmer og består af syv klubmedlemmer og et museum, hvem havde mon set det komme i tilbage i 1961!

Sporvejsmuseet roses ofte med god grund, men tanken om at etablere et sporvejsmuseum ud hvor kragerne vender, og drive et stort museum, ja det projekt var ALDRIG blevet godkendt idag! for ideen lyder jo langt ude, urealistisk og åndsvag! men det gjorde det! og det er en kæmpe succes!

Dengang var der plads til at man godt måtte drømme, og man gjorde det uden at man konstant skulle pilles ned for sine ambitioner. og sidst men ikke mindst, hverken SHS, DJK eller for den sags skyld JBM ville være hvad de er idag, hvis man dengang var hunde red for at bevare materiel som man hverken nu eller i nærmeste fremtid ville kunne bringes i en køreklar stand, eller i det mindste udstillings stand.

Og her er vognhallerne en fantastisk redskab! og at man har store dele af sin historiske samling på magasin, er som tidligere nævnt en metode der benyttes af selv nationalmuseet.

Hvem ved hvad fremtiden bringer hvis man giver mulighed for at bevare materiel og gå og dagdrømme?

Måske kan Gedserbanen blive en "rigtig" veteranbane eksempelvis ligesom Maribo-Bandholm og Mariagere-Handest? (Ros til folkene i Gedser!)

Måske Museet kan blive lige så stort og flot som det i Odense?

Måske man kan få elmaster op til kørsel med S-tog?

Måske en nu klub dukker op og kører på Assensbanen og udveksler passagere med JBM i Tommerup?

Måske JBM kan kører med nogle veterantogs afgange på svendborgbanen i sin fulde længde om søndagen i sommerferien?

Stopper vi med at drømme, har vi sagt stop til udviklingen.