Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danmarks Jernbanemuseum på tærsklen til 2016 (Generelt)

af gaest, 21/1 2016, 09:25 (3166 dage siden) @ Morten

Det kunne måske være at andre klubber er interesseret i at bevare et kørende MR/MRD-togsæt, hvem ved.

Synd at skinnebusgruppen vestjylland i Vemb, ikke eksistere mere. Måske de gerne ville have haft sæt. Eller hvad med dem i Struer måske, hvis de da får klubben op at kører igen måske.....

Når Danmarks Jernbanemuseum melder ud at erfaringerne med sæt 88 har vist dem at det ikke er muligt at holde et MR sæt kørende, synes jeg andre skal være forsigtige med at vide bedre. DJM har jo netop erfaringerne om klubberne ikke har.
Klubberne skal også være klar over at de tider hvor man kunne have flere kilometer jernbanemateriel holdende og ruste op på diverse sidespor er forbi.
Nogen klubber har selv kunnet finde ud af det, andre har måttet finde sig i at få det læst op, f.eks. i form af Operation Oprydning, eller at arealer frasælges til andet formål, og lejen stiger for nu at tage et meget aktuelt eksempel.

Vi er blevet ret forkælede med hvad der alt kan og skal bevares. Lige nu har DJM 3 stk MY der alle er driftsklare, eller hurtigt kan blive det. Hvad er behovet for 3 stk? - dertil diverse andre MY, som feks "Åbent Hus" My eren? Det eneste jeg kan komme på er at de til diverse GM arrangementer kan holde og tøffe i stilling 8 omkring drejeskiven i Odense.
Jeg tror at den annoncerede fortsættelse af revurderingen vil betyde en realistisk tilpasning af samlingen til det muliges kunst. Det kommer nok til at gøre ondt for nogen, men hvad er alternativet?
Det kan jo ikke altsammen stå i Struer og vente på miraklet der ikke indtræffer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

På Sporet Af 2022

På Sporet Af 2022. Pris 240 kr.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak