Til emnet har jeg fundet inspiration dels i Frichs' meriter på området, dels i B&W's således, som de kan findes beskrevet i bane bøgers MM6, "Motormateriellet fra danske fabrikker før 1932" (ISBN 87-91434-04-1, 2005).

Disse mine indlæg, som er drevet af den sædvanlige nysgerrighed, prætenderer ikke at være dybe, historiske udredninger. Læs dem som "små causerier", der har til formål at sætte ansigt på noget af det materiel, hvori er installeret eksporterede eller licensbyggede danske dieselmotorer.

B&W havde før 1VK indgået en samarbejds- og licensaftale med det irske skibsværft Harland & Wolff i Belfast (H&W, dem med "RMS Titanic"). Det var ikke bare om store marinemotorer, men også om lokomotivmotorer, idet B&W leverede en 270 hk motor til værftets første, et 1-Bo dieselelektrisk lokomotiv, der i 1933 tilgik Belfast & County Down Railway (B&CDR):

B&CDR nr. 2 (omnr. fra nr. D1) som ret nyleveret i Ballynahinch 1933 (H&W).

Lokomotivet kom 1948 til Ulster Transport Authority (UTA) og i 1951 tilbage til H&W som "pladshund". Her blev det ophugget i 1969.

I 1934 byggede H&W, også med B&W-motor, denne 3-koblede, normalsporede og 175 hk dieselmekaniske rangermaskine til London, Midland and Scottish Railway (LMS) nr. 7057:

H&W / B&W lokomotiv LMS nr. 7057.

Lokomotivet kørte hos War Department 1941-1943 som WD No. 233 og solgtes i 1944 tilbage til H&W. Der fik det en ny dieselmotor på 225 hk (en H&W?) og blev konverteret til 1600 mm irsk sporvidde. Det blev solgt til Northern Counties Committee (NCC) som nr. 22. Her blev det endelig udrangeret og ophugget i 1965.

Direkte til NCC byggede H&W i 1936 et 3-koblet dieselhydraulisk lokomotiv med en 330 hk B&W motor, NCC "Class X" nr. 17:

NCC No. 17 (H&W).

NCC nr. 17 rangerede for NCC i Belfast, overlevede UTA-ejerskabet og indgik i Northern Ireland Railways (NIR) i 1967, hvor det efter ringe brug blev ophugget i midten af 1970'erne.

Yderligre et lokomotiv, nu på 500 hk, blev leveret til NCC som nr. 28 i 1937:

H&W / B&W 500 hk NCC lokomotiv nr. 28.

Lokomotivet var dieselelektrisk med hjulstillingen 1A'A1', og dieselmotoren var en licensproduceret B&W kaldet "Harlandic".

NCC benyttede maskinen på sidebaner. P.g.a. nogle skavanker kom den retur til H&W i 1944 for justeringer og tilpasninger, hvorefter NCC det følgende år indsatte den i 'mainline' trafik. Efter bl.a. atter en tur omkring H&W kom maskinen til UTA og derfra til NIR, hvor den blev hensat 1970 og ophugget i 1973.

Til Sudan's kapspor leveredes dette lokomotiv:

H&W / B&W lokomotiv til Sudan Government Railways (H&W).

Der er her tale om et 3-koblet 190 hk diesellokomotiv, bygget 1937 til kapspor; men her har internettet været karrig med data, sorry .

2VK betød selvsagt en stigning i skibsbygnings- og rustningsarbejdet, hvorfor H&W opgav sit jernbaneengagement. H&W's samlede lokomotivproduktion udgjorde derfor i alt kun otte komplette lokomotiver og strakte sig over en periode på kun fem år fra 1933 til 1938.

Fortsættes i 2. del .....