Affalds kule og forbrændingsovn på Kh, reelt sp.
Hej Niels!
Jeg tror vi begge har det godt med, at vi gerne vender tilbage til en sag - om end den kan synes udtømt og uddebatteret - men hvor nyt materiale dukker op og kan belyse tingene yderligere.
Vedr. den gamle tråd om affaldskulen på Mdt Gb kan du på Erik Schou Andersens foto fra sommeren 1960 nu se affaldskulen med den halvrunde brændeovn lige ved tårnbygningen og den store skorsten. Den vinkel på anlægget manglede vi tidligere i tråden, da alle viste fotos var taget fra modsat hold.
Billedet er interessant af flere andre grunde:
Maskinen i fuld størrelse i forgrunden er A 147, der i nogle år havde været varmemaskine i Korsør. Men tenderen er ikke dens originale. Det ligner en gammel sjællænder, og hvad kan det så være for en......??
Interessant ved billedet er også, at A- og B-stykkerne af den gamle dampremise endnu ikke er nedrevet for at give plads til den seneste udvidelse af MY-værkstedet. Det kom jo til at ligge lige overfor affaldskulen, som tidligere nævnt.
Bedste hilsener
PeterA