Avatar

Lokofører Karlsens flammer

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/11 2024, 00:37 (15 dage siden) @ Oversmeden

For at en brand kan opstå, skal du have 3 ting.
- noget der kan brænde.
- Oxygen (der er ca. 21 % i alm. luft).
- varme/energi til at få reaktion til at løbe.

I den brandramte ende af MzIV haves:
- et luftindsugningsfilter for dieselmotor.....det vil typisk generer noget støv og støv brænder fint.
- der er en elvarme-generator, som har et gear tilkoblet. Dette gear blev smut med noget ret tyktfyldende olie. Desværre var pakningerne ikke altid lige tætte, så olien sev stille og roligt. Selv smøreolie kan brænde om end flammepunktet ligger over godt over 220 grader Celsius. Olie og støv brænder rigtigt godt....
- oppe over elvarmegeneratoren og ved siden af luftfilteret lå lyddæmperen fra dieselmotoren. Den kan godt blive pænt varm.

Ergo, nu er brandtrekanten samlet.
Det fine er, at fjerner du et element, så reduceres risikoen for brand betragteligt.
Meeeen, spares der på rengøring (olie og oliemættet støv) kombineret med at isoleringen på dæmperen (måske) havde set bedre dage........ja, så stiger risikoen for brand...seriøst.
Hvem der fandt på at spare lige nøjagtig hér; det ved jeg ikke.....men det blev en dyr besparelse, for DSB var dengang selvforsikrende.

Hej Peter, jeg bemærker, at der ligger en ildslukker henslængt på gulvet i maskinrummet, så lokoføreren har formentlig forsøgt at bekæmpe ilden og har ikke bare opgivet på forhånd og er stået af.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak