Interessant bog til salg

af Lars, 16/5 2024, 21:46 (193 dage siden) @ Steffen Dresler

Bogen kan jo ses på, på mindst 2 forskellige måder eller vinkler.

For det første som et gammelt historisk dokument, der indeholder forsknings- og eller kildematerialer til yderligere eller ny viden om et emne og for det andet, som et antikvarisk samlerobjekt.

Som det første, som forsknings- og eller kildemateriale, indeholder bogen jo ikke noget nyt overhovedet jf. trådens bemærkninger, alt er kendt stof og indholdet offentliggjort flere steder, hvorfor bogen således ikke bidrager til det historiske.

Som det andet, som et antikvarisk samlerobjekt, deler jeg Thomas Bobergs mistanke og, at det er en tidligere biblioteksbog fra et offentligt bibliotek/arkiv eller forskningsbibliotek, der enten er bortsolgt og udgået af nummer eller slet og ret bortfjernet. Hvis bogen er udgået/bortsolgt, skal det således fremgå i/på bogen med enten en fastlimet mærkat med tekst eller en skriftlig note på normalt 1. omslag eller tilsvarende, med hvorfra og dato udgået.

Ser man på billedet af bogen, er ryggen af nyere dato og pålimet bogen og indeholder bogens gamle plads- og/eller emneregistrering, som også anført i øverste venstre hjørne med blæk på omslaget. Det gør privatindkøbte bøger ikke!

Hvis det sidste er korrekt – bortfjernet – er det jo – synes jeg - at betragte som hælervare i yderste konsekvens. Og det er jo forbudt at købe eller sælge.

Under alle omstændigheder – hvis jeg ønskede at erhverve bogen – ville jeg kontakte sælger og bede om en god forklaring. Jeg kender ikke til sælger men synes – trods flot hjemmeside – at der er noget galt. Endelig kan prisen diskuteres!

Altså min egen vurdering, PAS PÅ og UNDERSØG!

Med venlig hilsen

Steff

Bogen stammer tydeligvis fra en registreret samling af en art, men det siger i sig selv intet om den måde, den er erhvervet på, og det burde være nemt at tjekke, om den anvendte nummerering kan genkendes på nogen af de steder, som normalt ville have den slags bøger.

Det er et meget spinkelt grundlag, du har for at udslynge dine "næsten-beskyldninger" , som er meget tæt på at anklage antikvariatet for uhæderlig virksomhed, selv om du prøver at pakke dem ind i mindre forpligtende vendinger.

Mit råd: hold igen med de store bogstaver og den letkøbte forargelse, til der er flere oplysninger. Det kunne give bagslag, hvis nogen blev sure.

Ja, prisen virker høj, men det er det rene vand mod priserne på andre af bøgerne på antikvariatets hjemmeside. Der er åbenbart penge i gamle bøger, bare de er gamle nok.

--
mvh
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak