Jeg kan ikke give dig en historisk gnnemgang, men oprindeligt var sporet en del af dæmpningen/affjedringen af toget. Særligt dampmaskinernes dynamiske kræfter forplantede sig ned i sporet og ballasten. Det er man gradvist gået bort fra og søger i nutiden en så hård sporopbygning som muligt. Bemærk iøvrigt at man skelner mellem grus-, sten- og skærveballast. At Banedanmark har høje standarder skyldes til dels at man kan stille høje krav, bl.a. ikke har egentlig økonomiske begrænsninger (begrænsningen ligger i stedet på hvor meget man kan få ud fra en besluttet standard). Du kan læse en hel del om skærvesagen i Jubilæumsbogen fra 1997, bind 2, side 36.

Korrekt. Både før og nu lægges skærver, grus el. lign. under og omkring svellerne, så trykket fra skinnerne udjævnes. Den nederste del af jernbanesporets underbygning (palnum) kaldes dæklaget og består af lokale materialer såsom muldlag, lagt så sporets stigningsforhold er jævne og ensartede. Ballasten lægges oven på dette dæklag.