Jeg kan ikke give dig en historisk gnnemgang, men oprindeligt var sporet en del af dæmpningen/affjedringen af toget. Særligt dampmaskinernes dynamiske kræfter forplantede sig ned i sporet og ballasten. Det er man gradvist gået bort fra og søger i nutiden en så hård sporopbygning som muligt. Bemærk iøvrigt at man skelner mellem grus-, sten- og skærveballast. At Banedanmark har høje standarder skyldes til dels at man kan stille høje krav, bl.a. ikke har egentlig økonomiske begrænsninger (begrænsningen ligger i stedet på hvor meget man kan få ud fra en besluttet standard). Du kan læse en hel del om skærvesagen i Jubilæumsbogen fra 1997, bind 2, side 36.