Korrekt. Både før og nu lægges skærver, grus el. lign. under og omkring svellerne, så trykket fra skinnerne udjævnes. Den nederste del af jernbanesporets underbygning (palnum) kaldes dæklaget og består af lokale materialer såsom muldlag, lagt så sporets stigningsforhold er jævne og ensartede. Ballasten lægges oven på dette dæklag.

Dog kaldes det vidst ikke længere dæklag, har ikke hørt den betegnelse før.
Afgrænsningen mellem underballast og råjord hedder råjordsplanum
Desuden er muld ikke længere tilladt under dæmninger, da jordarten er dårlig.

En ting er at optage trykket fra skinnerne, en anden ting er de dynamiske påvirkninger fra toget.
Fx de de dynamiske påvirkninger meget større ved 250 km/t end for 40 km/t, alligevel stiller Banedanmark præcis de samme krav til skærveballastens egenskaber.
BDK stiller fx krav om max. LA =< 14 og M_DE =< 7 (BN 2-19-4), mens lokale stenbrud i Blekinge kun kan opfylde LA 35 og M_DE 20, så der skal hentes materialer meget længere væk.
LA = Los Angeles koefficient = modstand mod knusning
M_DE = Micro Deval = modstand mod slid