Men hvorfor står der så via Borup, når det ville være mere fornuftigt at der stod Ringsted.
Statsbanerne benyttede jo for det meste jernbaneknudepunkter som pejlemærker, og ikke obskure mindre stationsbyer. Med mindre det var for at præcisere mod evt. misforståelser som at rejse via Køge, så ad KRB til Ringsted og derfra mod Næstved...

Der står ikke 'via Borup'. Der står kun 'via Køge'. Toget i det ene spor kørte til Borup (og vendte der), og toget i det andet spor til Næstved via Køge kørte til Næstved.

Med andre ord er det ordet 'og', der er årsag til alle kalamiteterne..

Mit bud er, at tænkende mennesker, når de stod i afgangshallen ovenfor trappen, sagtens kunne finde ud af at gå ned til toget, uanset om de skulle med mod Køge-Næstved eller til Borup. For dem har der ikke været nogen 'kalamitet'.

'Kalamiteten' opstår ikke på grund af et 'og', men fordi beskueren tror, at det er et togviserskilt og ikke et vejvisningsskilt. Skiltet viser vej ned til to tog. Når man så kom ned på perronen, så kunne man på skiltning ved hvert af de to spor se, hvilket tog der afgik hvor.

Kalamiteten opstår netop på grund af dette 'og'. Den almindelige rejsende har ikke forudsætninger for at kende forskel på togviser- og vejvisningsskilt. Men 'og' - ovenikøbet med lille o - indikerer at det skal læses som én sætning og ikke som to separate oplysninger. Man kan ikke ud af teksten læse, om betydningen skiller ved 'via' eller ved 'og'.

Tjah, så nåede den almindelige rejsende bare ikke sit tog til Borup, fordi han stod for længe og filosoferede over, om han nu nu skulle vove sig ned af trappen, der hvor der stod ''Borup' på skiltet.