Ophavsret billeder. Ophugning af LB M 5 i Rudkøbing,
Du er meget firkantet Steff.
Jeg synes selv, at jeg er rimeligt god til at læse - og jeg læser: Ved fotografiske billeder er det fotografen, der har eneretten til billedet.
KUM nævner ikke efterkommere, ej heller f. eks. "til hvem, fotografen måtte have overdraget eneretten".
At fotografen har eneretten, kan vel heller ikke gradbøjes - eller?
Jo da, det kan bestemt gradbøjes, for det gør lovgivningen.
Som Steff også henviser til, så gælder der en særregel om beskyttelsestiden for fotografiske billeder optaget før 1. januar 1970, jf. ophavretslovens §91, stk. 5. Disse fotografiske billeder er ikke opfattet af ophavretslovens nuværende 50 årige beskyttelse, men er omfattet af den tidligere fotografilovs 25-årige beskyttelse. Det skyldes, at man efter danske retsprincipper normalt ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft.
Dette betyder, at fx alle EVP's fotos optaget før 1. januar 1970 ikke har været ophavsretsligt beskyttede siden 31. december 1995. De var efter 1995 til fri brug for alle, uanset hvor meget EVP råbte og skreg derom på internettet.
For EVP-billeder optaget senere end 1970 gælder 50 års regelen, hvilket medfører, at der pricipilet heller ikke længere er ophavsret på EVP-billeder fra perioden 1970-1973 (50 års-grænsen rykker sig i sagens natur løbende). Hvordan disse regler skal tolkes efter fotografens (EVP's) død, har jeg ikke undersøgt, men mit bud er, at når man er død kan man ikke længere gøre krav på at have ophavsret til fotografiske billeder, dvs. alle EVP's billeder kan bruges frit. Så undersøg, om en fotograf er død, inden I bruger hans nyere 'fotografiske billeder'.
--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.