Telegraftråde og blæsevejr

af KimC, 15/4 2013, 19:00 (4269 dage siden) @ Jens V

Netop derfor kunne man faktisk godt taste et nummer... Ved et bruge de afbrydere, som røret lå på i gaflen. Ramte man rytmen rigtigt, kunne man godt ringe op ved hjælp af dem. Et tryk for 1, to for 2 osv. Ti gange for 0. Vi havde 7 10 08, og jeg har selv ringet hjem ved at trykke 7, 1, 10 , 10 og 8 gange.

På nogle tidlige mønttelefonmodeller kunne man faktisk komme uden om møntindkastet ved at bruge gaffelslag.

Derfor er det måske ikke usandsynligt, at ledningerne kan have ringet op efter et antal slag mod hinanden. :-)

Jeg har oplevet at en meldetelefon ringede på grund af et lynnedslag, det var i stangrækken mellem Vejen og Brørup. Forbindelsen fungerede i øvrigt stadig efter lynnedslaget.
Skæbnen ville at jeg tilbragte dagene i vinterstnestormen 1979 på Vejen station, og så vidt jeg husker fungerede meldetelefonen upåklageligt under hele denne storm.

Jeg synes dog at på de stangrækker jeg kan huske rundt omkring i landet var afstanden mellem isolatorerne, og dermed også ledningerne tydeligt større end det vi kan se på billedet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak