I øvrigt skal jeg muligvis lige tilføje, at man ganske rigtigt ikke tastede, men drejede numrene på en nummerskive i disse fjerne tider.

Så kom der en impuls for 1-tallet, to for 2-tallet og så fremdeles. Jeg mener at have læst, at netop problemet med, at vildfarne enkeltimpulser af teknikken kunne forveksles med 1-taller, førte til, at man valgte 000 som alarmnummer og ikke 111, som jo ville have været væsentligt hurtigere at dreje i nødens stund.

Netop derfor kunne man faktisk godt taste et nummer... Ved et bruge de afbrydere, som røret lå på i gaflen. Ramte man rytmen rigtigt, kunne man godt ringe op ved hjælp af dem. Et tryk for 1, to for 2 osv. Ti gange for 0. Vi havde 7 10 08, og jeg har selv ringet hjem ved at trykke 7, 1, 10 , 10 og 8 gange.

Derfor er det måske ikke usandsynligt, at ledningerne kan have ringet op efter et antal slag mod hinanden.