Nedbrud i Gentofte januar 1961, MX 1005
Kai Mose Nielsen var på pletten på Gentofte station en januardag i 1961. Om det var for at fotografere den helt nye MX 1005 leveret den 13. januar eller om det var tilfældigt, er ikke godt at vide nu. I hvert fald tog han en række billeder, hvor man ser MX lokomotivet som trækkraft for et Nordbanetog holde nedbrudt i Gentofte spor 2. Stammen blev senere returneret til København H med et tilkaldt hjælpelokomotiv litra S.
De stedkendte vil vide, at det ikke var muligt at stille togvej/signal fra spor 2 mod Hellerup, så toget er blevet rangeret ud af stationen under kyndig rangerledelse af en af stationens medarbejdere.
Tak til John Nielsen – Kai´s søn – for at vise billederne på Facebook og give tilladelse til at vise billederne her.
--
Svend