Danmarks første udfletningsanlæg?
Tak for jeres mange gode input i denne tråd!
Jeg vil gerne prøve at justere lidt på min definition, og se hvilke bud der så kommer frem.
Lad os sige at det skal være én bane der deler sig i to ved en station, hvorefter der ligger et udfletningsanlæg. Det vil sige at begge baner skal have trafik gennem stationen.
Hvis udfletningsanlægget muliggør, at to baner krydser hinanden omkring en station gælder det ikke, hvis det meste af trafikken kun har krydset, eller blot udvekslet (gods)vogne. Der skal have været jævnlig trafik indbyrdes mellem banerne.
Efter min personlige mening er spor der krydser hinanden med et broanlæg ikke det samme som et udfletningsanlæg, selvom der naturligvis indgår et eller flere broanlæg i et sådant.
Men drøftelsen om hvilket normalsporede broanlæg der blev etableret først er også meget spændende!