Harzen 1992 - Del II (13 fotos)
Kære Niels M.
Tak for endnu en flot beretning fra én af dine og din families mange rejser, hvor det er lykkedes dig at snige lidt togtosserier ind.
Jeg var selv i juni 2012 med mine tre allerbedste venner, som jeg har kendt stort set hele mit liv, og som jeg har rejst med utallige gange, på en forlænget weekendtur til Harzen, og jeg havde selvfølgelig arrangeret tur til Brocken med HSB.
Det var dejligt lunt sommervejr i bunden, så vi entrede toget iført vore korte bukser og T-shirts. Vi stod ud af toget på toppen og selskabet konstaterede, at jeg i min planlægning ikke lige havde taget højde for, at temperaturen på toppen er noget anderledes end i dalen, og at det blæser en hel del mere - for ikke at sige rigtig meget netop den dag - oppe i højderne.
Det blev en meget kold og blæsende oplevelse for de fire halvgamle herrer, og jeg fik bestemt ikke megen ros for min manglende undersøgelse af vejrforholdene på Brocken - tværtimod - jeg blev idømt en større mulkt i form af en hel del øl og Schierker Feuerstein, da vi atter var nede i varme.
Så husk, hvis I har fået mod på at tage venner eller familie med til toppen af Brocken, at der kan være meget koldt på toppen
Venlige hilsner
Niels H.