Mogenstrup - ukendt år - ukendt fotograf

af Erik Juul-P ⌂, 15/12 2021, 09:03 (998 dage siden) @ Skott

Kære alle

Tak for ordene fra Steffen Dresler. Det glæder mig altid, når nogen kan bruge mine billeder. Og også til at vise dele af banerne og omgivelserne, som jeg ikke umiddelbart registrerer som tekst. Kun en gennembladring kan vise sådanne dele.

Mht spejlvending har jeg på originalskanningen set det tomme beslag, hvor nederste lygte skulle sidde. Så billedet er som Morten Flindt Larsen bekræfter retvendt. Lygten mangler.
Det er i øvrigt pudsigt, at der er en person, der hænger ud af vinduet på forreste vogn. Det erindrer jeg ikke.

Jeg kan ikke finde, at billedet ved Svebølle (med det meget høje indkørselssignal) har været brugt som forside på tidsskriftet Lokomotivet.
Men jeg kan finde flere forsidebilleder, som kunne være mine, men er taget af Arne Kirkeby eller Hans Gerner Christiansen. Jeg har mange gange stået ved siden af dem, så billeder må jo ligne hinanden, men de samme billeder kan være taget ved andre lejligheder. Togene og de gode fotosteder var jo de samme og kendte dengang.

Med venlig hilsen
Erik Juul-Pedersen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak