Oddesundoverfarten

af Niels Munch, 7/11 2020, 11:54 (1525 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 7/11 2020, 12:30

Ovre i lømmelstuen har der i en tråd, der handler om "Slut med bus og tog i nordjylland", indsneget sig en debat om Oddesundoverfarten, jf. denne deltråd: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=160021 ff.

Spørgsmålet går på, i hvilket omfang der blev overført personvogne - og ikke blot gods- og postbureauvogne - med overfartens færger.

En lokalhistorisk hjemmeside: http://thyholmlokalarkiv.dk/DLE/DLE2/12-Oddesundbroen/Oddesundbroen.htm siger bl.a. "Godsvogne kunne overføres, men passager måtte gå ombord" samtidig med, at dette foto, angiveligt ca. 1936, vises:

[image]

K 598 ses her bakse med personvogne. At det er ved Oddesund Syd, indiceres af færgen t.v. "VALDEMAR", der var tjenstgørende ved Oddesund på fototidspunktet. Færgen i lejet må så være "KRONPRINS FREDERIK".

Ib V. Andersen skriver i sin artikel om overfarten i Signalposten 1985-2 bl.a., at Triangelvognene, da de blev indført på Thybanen, overførtes med færgen i et omfang af 2 á 3 togpar/dag, ellers måtte passagerer spadsere til/fra færgen.

Overfartskyndige i herreværelset må kunne belyse sagen nærmere.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak