Jernbanemuseum - museumsloven - juridisk nørderi

af Lars Henning Jensen, 17/4 2020, 15:07 (1730 dage siden) @ Lars Henning Jensen

HVIS man vil "nørde" (og det er vi jo nogle, der ikke kan lade være med ...), kan man nok ved baglæns ræsonnement ud fra eksempelvis lovens

§ 13. Kulturministeren kan statsanerkende et museum som tilskudsberettiget med henblik på, at museet kan indgå med et ansvarsområde i det landsdækkende museumssamarbejde, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 2. Såfremt et museum har opnået statsanerkendelse, yder kulturministeren et tilskud til museets drift. Tilskuddet ydes efter § 13 a.
Stk. 3. Kulturministeren kan tilbagekalde en statsanerkendelse, såfremt museet ikke opfylder de vilkår, som er nævnt i § 14.

udlede, at en samling kan og må betegnes "museum" uden at være "statslig" eller "statsanerkendt", hvilket under alle omstændigheder endeligt (og heldigvis) legitimerer DJMs brug af betegnelsen museum.
Men om der skulle knytte sig formelle krav til i øvrigt at kunne bruge betegnelsen "museum", har jeg ikke kunnet finde nogen steder - jeg tvivler også, al den stund, at der jo er snesevis af "museer" landet over, der langt fra lever op til reglerne, men som myndighederne tilsyneladende ikke - og aldrig - har søgt at skride ind overfor.
Alligevel ville det nu være fremmende for forståelsen, hvis man - i hvert fald når der debatteres - skelner mellem museer og samlinger i betydningen museer i Museumslovens forstand hhv. alle de andre.

Og der er intet mindreværdigt (ikke nødvendigvis i al fald) ved at henhøre til den sidstnævnte gruppe - Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm er utvivlsomt det største, flotteste og i det hele taget fremmeste blandt Europas (måske endda verdens) sporvejsmuseer. Men det er ikke et museum i Museumslovens forstand - og det er heldigvis heller ikke nødvendigt for at vi kan glæde os over det.

Mh
LH
(også mangeårigt SHS-medlem :-))


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak