MK/FK i blandettog?
I mine meget unge dage (begyndelsen af 1950'erne) tilbragte jeg en stor del af min fritid på Kolding havn og station. Desværre uden kamera, som jeg først fik i 1957.
Dengang kom der MK-FK med kvægtog (ca. 10 vogne) som særtog til Åbenrå, ganske vist uden personbefordring. Normalt kom de i spor 3, da de ofte også havde kvægvogne til Kolding. Ellers så vi mest MK-FK'erne i Englænderen.
Inden MK-FK kørtes kvægtogene så vidt jeg husker med D-maskiner, og jeg husker endnu, at jeg studsede over skiltene med Baldwin, Philadelphia, og spurgte hjemm, hvor det lå.
Med større mellemrum kom der også længere kvægtog til Kolding med Q-vogne fra 10-15 jydske privatbaner, som regel trukket af E-maskine.