Sporvogne i udlandet - Locarno [CH] (1 foto)

af Niels Munch, 9/8 2019, 09:46 (1931 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej igen Erik,

Jeg er spændt på dit lange svar ;-) .

I mellemtiden har jeg konstateret, at dit foto er taget på Piazzale della Stazione i Locarno. Motorvognen i baggrunden t.v. er én af Ferrovia Locarno–Ponte Brolla–Bignasco (LPB) motorvogne nr. 1 - 3, bygget af MAN/MFO i 1907 og ombygget til 1200 V DC i 1925-26. LPB blev nedlagt 28. November 1965, og nr. 2 - 3 blev udrangeret derefter. Nr. 1 fik ny pladebeklædning i 1964 og overlevede nogle år på Centovalli banen.

Banen kørte fælles med Centovalli banen i gadeniveau i Locarno. Denne gadetrafik ophørte ved etablering af en jernbanetunnel i 1990.

"Paraply" for de nævnte metersporede baner og sporvejen var som nævnt "FRT", som efter autobussernes indlemmelse skiftede initialer til "FART" (Ferrovie Autolinee Regionali Ticinesi) i 1961.

Der er således ingen af disse oplysninger, der kan indsnævre tidsintervallet for dit foto. Og nu kommer jeg vist ikke nærmere uden at brede mig ud over hovedemnet.


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Færgen er i havn om få minutter

Færgen er i havn om få minutter. Pris 270 kr.

Læs mere
Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak