Sporvogne i udlandet - og forumsudfordringer

af Lars Henning Jensen, 6/8 2019, 17:10 (1934 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels m.fl.!
Tak for (endnu) et spændende indlæg og interessante billeder. Og som vanligt "tager det ene jo det andet", men det bliver det kun endnu bedre af.
Som man vil vide, holder jeg meget af udlandsindlæg, gerne historiske i dette forum - både når det gælder lokaliteter som her, som jeg selv har besøgt i den samme periode, og når det gælder det mere eksotiske.
Hans' fortræffelige Chile-beretning fortjente egentlig at være i dette forum, hvor den ikke ville drukne i den tsunami (Tommys udtryk, så han har også noteret sig problemet ...) af - ofte - bedrevidende og lommefilosofiske trafikpolitiske teorier, som pt. gør det andet forum til et sted, jeg forsøger at undgå; desværre med det resultat, at jeg "misser" de få men glimrende "guldkorn". Eksempelvis var det efter en længere pause fra den nævnte forum først forleden, jeg opdagede, at Chile-beretningen var genoptaget. Skammeligt ...
Tommy valgte for nylig at bøje forumsreglerne for selv at bringe et interessant emne i dette forum, netop for at undgå drukning, så måske pågår der overvejelser mht. problemets løsning.
Et egentligt udlandsforum er nok ikke en løsning, for gudfaderbevares hvor teoretikerne også vil kunne ævle løs der ...
Næ, snarere noget med tilgangen; evt. et egentligt debatforum og så et historisk og et mere nutidigt forum, hvor vi blot kan udveksle viden, blive klogere på noget at alt det, vi ikke ved, men gerne vil vide om faktuelle spørgsmål. Ja og så tillige blot dele "gode historier" fra og om jernbanen.
Man har lov at håbe ...
God aften til alle!
Mvh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak