I brug, hensat eller ophugget?
D 842 blev jævnt godt benyttet de sidste mange år af levetiden. Eneste stilstand var opholdet i Glyngøre efter S-revisionen, denne hensættelsesperiode var fra 29/1 1953 (prøvekørsel efter S-rev 20/1 1953) til 21/5 1954. D 842 blev herefter igen taget i brug i Struer den 25/5 1954 og var jævnt i brug frem til hensættelsen i Esbjerg den 20/11 1961. D-maskinernes månedlige kilometerproduktion lå mellem 4000 og 6000 km somme tider lidt mere. En af Viborgs D-maskiner nr 803 skulle på centralværkstedet og D 842 ankom til Viborg den 7/2 1957 lånt i Struer. 842 fremførte herefter godstoget til Herning og nogle persontog på denne strækning samt lokalgodstog mellem Langå og Skive. 803 vendte tilbage og 842 blev sendt hjem til Struer 10/4 1957. I marts 1959 kom 842 fra Struer til Esbjerg hvor lokomotivet gjorde tjeneste frem til hensættelsen den 20/11 1961 og henstod derefter til udrangeringen den 16/11 1967. ved desværre ikke hvor den blev hugget op. Vedlægger lige et udsnit af kilometerbogen (håber det kan læses). Da MX viste sig gik det hurtigt ned ad bakke for D-maskinerne.
Fordelingen af D-maskinerne mellem sektionerne har været ret konstant siden 30'erne. D 801-817 hørte under 4. maskinsektion i Struer, altså depoterne Struer og Brande. 818-837 var 1. distrikt maskiner. 838-855 var igen 4. maskinsektion i depoterne Struer og brande. 856-879 hørte til 2. maskinsektion med depoterne Nyborg, Fredericia, Esbjerg, Odense og Tønder. 880-900 hørte under maskiningeniøren Århus og var i depoterne Aarhus, Randers og Aalborg. Når der skulle udlånes maskiner mellem sektionerne var det som regel af numrene lige i grænsefladen af sektionernes nummerserier der blev lånt ud.Viborg fik D-maskiner i 1950.
D 842 taget i brug 5/6 1909, ny kedel (1804) 14/12 1948, ny fyrkasse 14/12 1948.
S-rev 22/12 1944, 14/12 1948 og 20/1 1953.
Kilometerbøgerne findes på Landsarkivet for Nørrejylland men er desværre kun komplet ned til 1942.
Mvh
Georg