I brug, hensat eller ophugget?

af Lars, 27/12 2012, 13:41 (4378 dage siden)

I forbindelse med en dateringssnak i en anden tråd har jeg været igennem Jernbanen.dk's database for forskellige lokomotiver.

Efter drift bliver lokomotiverne ofte hensat i en periode, derefter udrangeret og for det meste nok også ophugget, se f.eks D 829

Omb. 1926 fra D 829. 1 distrikt 1926-35. 2 distrikt 1935-38. Esbjerg 1937. 1 distrikt 1938-40. Trykluftbremse fra 1939. Cvk Kh 1941. Fra 1941 frontlanterne med gasbelysning. S-rep 5/2-12/3 1942 på Cvk Kh. Gb 1942-55. 1 distrikt 1956. Gb 1959 (hensat). Udr. 1959.

Nemt nok: taget ud af drift i 1959 og skrottet.

Men oplysningerne er ikke altid helt så klare, se f.eks D 842

Omb. 1927 fra D 842. 3 distrikt 1927-29. Esbjerg 1930. 2 distrikt 1932-40. Esbjerg 1937 og 41. Trykluftbremse fra 1939. Brande 1942. Struer 1943-51. Frontlanterne med gasbelysning fra 1951. Brande 1952. S-rep 1953 og hensat i Glyngøre. Glyngøre 1954 (hensat). Struer 1955. Struer 1958. Esbjerg 1959-61. Esbjerg 1962-63 (hensat). Udr. 1967.

Jeg læser det sådan, at 842 har været i drift forskellige steder som Esbjerg, Brande, Struer og igen Brande, hvor 842 blev hensat, altså taget ud af drift, og placeret i Glyngøre.

Derefter har lokomotivet været i Struer i 1955 og 1958, så i Esbjerg 59-61, og senest i Esbjerg som hensat i 62-63.

Betyder det, at 842 har været i drift/brug i 1955, 1958 og 1959-61? Hvad så med de mellemliggende år, og hvad har 842 lavet og hvor fra 1963 til udrangering i 1967?

Eller har 842 været hensat i hele perioden fra 1953 - 1967 og bare flyttet rundt?

Udrangering betyder ikke altid ophugget, kan jeg se i databasen, for nogle steder afgivet det direkte, at lokomotivet er ophugget, som ved D 831

Gb 1962 (hensat). Udr. 1963. Ophugget 1963 i Glostrup.

Er 842 så ikke hugget op, eller har Tommy (bare) ikke fået oplysningen?

Alt dette står måske klart for andre end mig..


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

GDS SM5

Jernbanebøger

Kalvehavebanen på cykel

Kalvehavebanen på cykel. Pris 130 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak