Go´middag Michael og alle andre!

Nu forstår jeg hvad der menes. Og sikken et flot detektivarbejde du dog har gennemført vedr. gennemsyn af alle disse forskellige byggetegninger, respekt!

Som jeg så tror det forholder sig, så har Henschel jo ganske fornuftigt nok anvendt dele de allerede havde konstruerede til en ny konstruktion, altså en fabriks standard. Det gør det jo både hurtigere og billigere at tage dele ”fra lager” og ikke mindst har man jo så også haft en garanti for at det virker og passer med andre af fabrikkens standarder.

Det var vel også derfor, at man (banerne) med fordel anvendte – hvis muligt – samme leverandør, her Henschel. Derved sikrede man sig kendte og afprøvede dele og mindskede også brugen af forskellige værktøjer. Og hvis man ikke kunne få samme leverandør, da i kontrakten fik indføjet de standarder man anså for nødvendige. Det kunne jo også holde en eventuel reparationstid nede ved at bruge standarder og derved spare penge. Sidst men ikke mindst, kunne de forskellige baner jo hjælpe hinanden ved at udlåne/sælge reservedele fra en bane til en anden, hvis det var på lager.

At det drejer sig om standarder ses jo nok tydeligst, ved at dele fra ONFJ 23-26 serien (2´-B-0T2) fra 1906 blev anvendt i TFJ 5-6 (7-8) byggede i perioden 1916-25.

Standard dele (senere Normaler/Lokomotiv normer) var jo udpræget anvendt ret tidligt i lokomotivhistorien. I princippet var næsten alle dele i litra K, F, D I/II, R I m.fl. fuldstændige ens (indenfor litra) uagtet hvor byggede.

Men modsat kunne en anvendelse af standarddele virke hæmmende i udviklingen, hvilket jo også er set.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler