Om der er et konstruktionsmæssigt sammenfald – altså her samme konstruktør - mellem de i overskriften nævnte maskiner - samt de senere 1-B-1 maskiner fra RFB/SFJ er jeg ikke så sikker på. Jo, de alle ”afskårne” eller ned ad skrånende vandkasser. Men det havde DSB litra Q fra 1930 samt flere andre privatbanemaskiner også og de var konstruerede og byggede på andre fabrikker end Henschel. De afskårne vandkasser var ganske simpelt et spørgsmål om bedre udsyn.
Men der er nok ikke tvivl om, at OMB 1-6 og OKDJ 4, byggede i 1910 hos Henschel, var en Milling konstruktion. Så kan man så altid diskutere, hvor meget Milling selv konstruerede, eller om det var ønsker/krav til en ny konstruktion som Henschel udførte. Det var jo i sidste ende Henschel, der udregnede og tegnede byggetegningerne, der så blev godkendte af SFJ (Milling). Og udseendemæssigt (design) ligger de ovennævnte maskiner jo ganske tæt op ad de firekoblede ”sydfynere” samt ikke mindst SFJ 30 (Mallet-lokomotivet). Og der er jo nok ingen tvivl om, at man (Milling) ønskede en vis ensartethed i både teknik som udseende, ligesom vi så det ved Busses konstruktioner fra det forrige århundredeskifte, litra K, O, Hs II, F II med flere.
Men der er faktisk ikke nogen tekniske sammenfald mellem de forskellige lokomotiver, bortset fra OMB og OKDJ, hvor OKDJ dog havde større cylindre end OMB maskinerne, men her er det jo udelukkende en mindre teknikalitet. De andre nævnte (TFJ 5-8 og RFB 1-3 mv.) havde helt andre kedelstørrelser, riste, cylinderslag og diameter og ikke mindst byggeår. Alene derfor kan Milling jo ikke have konstrueret/tegnet disse ændringer.
Men der er flere sammenfald i ”design” ved næsten alle Henschel typerne ved udformning af dampdom, sandkasse, styringens anbringelse og konstruktion o.s.v. Så mon ikke at fabrikken har ”holdt fast” ved nogle egne gode og brugbare tekniske løsninger og udviklet disse hen ad vejen?
Om min vurdering er korrekt ved jeg ikke, men jeg er næsten sikker på, at den gode Milling ikke har haft en finger med i konstruktionerne af TFJ og RFB maskinerne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Noget OT. Milling frøs ihjel i havet ved Titanics tragiske forlis. Han blev fundet drivende (lig nr. 271) og bragt fra Halifax i Canada til Boston i USA, identificeret på personlige papirer og andet, kremeret og urnen sendt til familien i Danmark. Her blev han bisat og ligger på Assistens Kirkegården, Kapelvej 2, 2200 København N, Sektion G nummer 277.
Jeg skal dog bemærke, at jeg ikke ved om gravstedet senere er blevet sløjfet og især i forbindelse med Metro ringlinjen.